Hurtig leveringEgen produktionGratis stofprøverGoogle Reviews
Home / Vores tekstiler
maaho

Vores tekstiler

Alt, vi syr, begynder med stoffet. Vi køber det hos væverier i Europa og kontrollerer det tre gange, før det bliver til et produkt: når det ankommer på systuen, når det klippes, og når det er syet. De fleste af vores stoffer er OEKO-TEX®-certificerede – det står ved det enkelte stof.

Stof til hynder

Ni stofserier til indendørs hynder – fra Cosy, vores standardstof med 100.000 Martindale og 17 farver, over uld, bouclé og fløjl til læder – og syv, der kan ligge ude: fem vandafvisende og to vandtætte. Hver serie står med vægt, slidstyrke, vask og alle farver.

Stof til hynder indendørs · Stof til udendørs hynder

Stof til altansejl

Tre kvaliteter: Premium og GREEN® i 300 g/m² gennemfarvet akryl, og Sunproof i olefin op til 150 cm i højden.

Stof til altansejl

Bordtekstiler

Damask i 100 % bomuld – de hvide klassikere Deli, Dot og H.C. Andersen tåler 90 grader – hør, der er enzymvasket eller forvasket, før det syes, og almindelig bomuld, der tåler både 60 grader og tørretumbling. Hvad hvert materiale tåler, står under vask og vedligehold.

Duge · Vask og vedligehold

Se og mærk stoffet først

En skærm gengiver ikke farven. Vi sender op til syv stofprøver gratis, 10 × 10 cm, med almindeligt brev.

Bestil gratis stofprøver